Prepping liste: Forbered dig bedst muligt på nødsituationer og katastrofer

Prepping liste: Forbered dig bedst muligt på nødsituationer og katastrofer

Prepping er blevet et særdeles relevant emne. Tidligere har det været noget vi har snakket om i krogene, men nu kommer staten med konkrete råd til, hvad vi skal preppe, og hvor længe vi skal preppe til.

Dette skyldes Ruslands invasion af Ukraine, og at der derfor lurer en fare for, at konflikten kan sprede sig til større dele af Europa, heriblandt Danmark. Derfor har vi her samlet en prepping guide, som præsenterer anbefalinger til, hvad du bør handle ind og have på lager, til hvis det bliver nødvendigt i form af strømsvigt, krig eller lignende.

Prepping er et begreb der dækker over, at man skal forberede sig på enhver katastrofe eller nødsituation. Det betyder helt konkret, at man skal have de nødvendige ressourcer til, at en selv og ens familie kan overleve eventuelle katastrofer, krig, pandemi eller lignende.

I denne artikel vil vi gennemgå listen over anbefalinger til produkter du bør preppe, men også give råd til hvordan du generelt kan blive bedre forberedt. Vi vil blandt andet fokusere på udstyr til overlevelse, madopbevaring og gode tips til krisesituationer.

Hvad skal du preppe til?

Hvad man skal preppe til kan være svært at give et konkret svar på, det afhænger af katastrofen eller nødsituationen man ender i. Lige nu er den fare der ligger og ulmer, at krigen spreder sig fra Ukraine til Europa, og derfor potentielt Danmark. Det betyder, at man skal forberede sig på scenarier som kunne være:

  • Supermarkeder lukker eller står uden mad og varer
  • Varme forsvinder
  • Elektricitet forsvinder
  • Vand er ikke længere tilgængeligt i WC og vandhane
  • Medicin og medicinsk udstyr er ikke tilgængelige på apoteker
  • Mobilnetværk og internet er nede
  • Mangel på brændstof
  • Betalingssystemer går ned

Staten udtaler, at der ikke er nogen overhængende fare for at krigen spreder sig på nuværende tidspunkt, men derfor kan man godt være forberedt.

Hvad er vigtigst i prepping?

Når man skal preppe, så er der nogle elementer der er vigtigere end andre. Der er nogle ting man kan overleve længere tid uden end andre. Det afgørende er at man forbereder sig på en sådan måde, at man kan klare sig i nødsituationer, hvor det vigtigste her er vand og mad. Man skal derfor sørge for at have adgang til rent vand og at opbevare fødevarer med en lang holdbarhed.

Udover vand og mad, så er det vigtigt at man har adgang til varme og tag over hovedet. Det kan være i form af et hus med brændeovn, et telt eller en hytte man bygger. Det vigtigste er blot, at man har en form for husly, hvor man kan få varmen og sove indendørs om natten.

Vand

Vand er afgørende, ikke kun i en krisesituation, men generelt. Kroppen består af over 50% vand, derfor er det selvsagt en af de vigtigste områder, hvorpå man skal være forberedt. Uden vand overlever man ikke.

Sørg for at have en vandkilde i nærheden, det kan være i form af en sø, en kilde der springer, eller lignende. Vand kan altid koges, for at fjerne bakterier, hvis man har adgang til ild.

Man skal huske, at når det drejer sig om vand, så er det ikke kun vand til at drikke og lave mad. Man skal også have vand til sanitet i form af håndvask, bad og lignende. Hertil siger man som tommelfingerregel, at man skal bruge ca. 3 liter vand pr. person. Pr. dag.

Anbefalingen lyder sig lige nu, at man skal have nok vand til at overleve 72 timer. Derfor skal man sørge for at tage antallet af personer i husstanden og gange med 9. Er man 2, så skal man derfor bruge 18 liter vand osv.

Vand kan opbevares på flere måder, men sørg gerne for at opbevare drikkevand på flasker. Vand kan tage smag af omgivelserne det opbevares i, dette gør det ikke farligt at drikke, hvis vandet er opbevaret forsvarligt.

Til vand skal du bruge:

Vandrensning

Hvis de centrale vandrensningsanlæg stopper med at virke, så kan man ikke længere drikke vand fra vandhanen, derfor er det vigtigt at man har styr på hvordan man renser vand. Det kan man gøre på flere forskellige måder.

Du kan rense vand ved hjælp af filtrering, kogning eller kemikalier. Sørg derfor for at have de nødvendige ressourcer til at kunne gøre dette. Det kan være ved hjælp af et vandfilter (som ikke kører på strøm), eller f.eks. et stormkøkken, hvor du kan koge vandet.

Til vandrensning kan du bruge:

Mad

Vand er en væsentlig faktor, men det er mad bestemt også. Mennesker kan godt overleve uden mad i 72 timer, men der er ingen grund til at sulte, hvis man kan undgå det. Derfor kan det være en god idé at lave et forrådslager af mad, hvis man mister muligheden for at gå i supermarkedet.

De madvarer der kan holde sig bedst er tørret eller konservererede fødevarer såsom dåsemad. Det er madvarer der også kan holde sig uden at blive opbevaret på køl eller frys. Dette er en vigtig faktor, da der i mange krisesituationer ikke vil være strøm, så man skal ikke forvente at køleskabet fungerer.

Mad der er godt at have på sit nødlager kan være:

  • Frysetørret mad
  • Dåsemad
  • Havregryn
  • Pasta, ris, nudler eller kartoffelmospulver
  • Honning og sirup
  • Kaffe, kakao og té
  • Salt og andre krydderier
  • Sukker
  • Müslibarer

Varme

En af de ting der kan gøre 72 timer forfærdelige, det er hvis man fryser. Der er ingen der ved hvornår en krisesituation kan komme, det kan være om sommeren, men det kan også være om vinteren. Derfor er det vigtigt at være forberedt på begge scenarier.

Huset eller lejligheden man bor i giver heldigvis en naturlig barriere mod vind og vejr, men det er ikke sikkert fjernvarmen, elvarmen eller lignende virker. Derfor skal man være forberedt på dette, og sikre at man har andre varmekilder.

Varmekilder der kan være gode at have:

Strøm og kommunikation

Afhængig af krisen der rammer, så vil strøm og kommunikation være nogle af de ting man mister først. Det kan derfor være svært at kommunikere med venner, familie og beredskab. Hertil er det vigtigt, at man har gjort sig nogle forberedelser, så man har adgang til f.eks. strøm, radio og anden kommunikation.

Overvej følgende til strøm og kommunikation:

Førstehjælp og medicin

I en krisesituation vil der potentielt være et stort pres på sygehuse, hvis de er operationelle. Derfor er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser og forberede sig på de mindste skader selv. Der er ingen grund til at man bidrager til det pres der kan komme på sygehuset, hvis man kan forberede sig derhjemme.

Til en krisesituation kan det være en god idé at lære lidt grundlæggende førstehjælp, det kan være i form af et førstehjælpskursus.

Overvej at have følgende ved hånden:

Det meste kan man få i en samlet førstehjælpskasse i dag. Husk dog at det kan være en god idé at købe mere end én, hvis I er mange familiemedlemmer.

Hjemmeberedskabets anbefaling

Beredskabsstyrelsen udgav d. 15. juni 2024 en liste over de forsyninger, som de anbefaler, at man har på lager derhjemme. Listen er lavet ud fra et udgangspunkt om, at man skal kunne klare sig i 72 timer (3 døgn). Dette er den, da det er den tidsramme de vurderer nødvendig.

Listen består af:

  • 3 liter drikkevand pr. døgn
  • Ekstra vand til husdyr
  • Mad til 3 døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede
  • Nødvendig medicin for husstanden
  • Førstehjælpskasse
  • Jodtabletter
  • Toiletpapir
  • Hånddesinfektion
  • Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for husstanden
  • Tæpper, dyner og varmt tøj
  • Powerbank eller batteripakke til f.eks. mobiltelefon
  • Lommelygte
  • Batterier
  • Fysiske betalingskort og evt. kontanter i mønter og små sedler
  • Stearinlys og tændstikker
  • FM-radio, der kører på håndsving/batterier/solceller (eller evt. ens bilradio)

Hvilke nødsituationer og kriser kan der opstå?

Når man tænker på kriser og nødsituationer i Danmark, så ryger de fleste tanker direkte hen på krig. Men dette er ikke de eneste kriser der kan opstå. Herunder er en liste over mulige kriser, som kan påvirke ens hverdag:

  • Krig
  • Terrorangreb
  • Oversvømmelse
  • Naturkatastrofer
  • Strejker
  • Pandemier
  • Strømnedbrud

Gode råd til katastrofer og nødsituationer

Når en katastrofe rammer, så er ovenstående en masse gode råd og tips til, hvordan du kan forberede sig rent materialistisk. Men hvad skal du ellers være opmærksom på, og hvad kan være rart at have styr på, inden krisen rammer?

Forberedt på kriser

Vi anbefaler, at du starter med at læse beredskabsstyrelsens officielle råd til hjemmeberedskab. Hertil har de lavet en pjece med navnet ”forberedt på kriser”. I denne er der en tjekliste, som du kan følge, så du er sikker på du er forberedt.

Læg en plan

Inden en katastrofe rammer, så kan det være en god idé at tænke over, hvordan man vil reagere, hvis den rammer. Planen bør indeholde en kommunikationsplan, så man ved hvordan man vil kommunikere med ens nærmeste, hvis man bliver adskilt. Aftal f.eks. også et mødested, til hvis hjemmet ikke er sikkert.

Øv dig i nødprocedurer

Der kan være forskellige nødprocedurer der kan være relevante at gennemøve. Det kan være hvilken flugtvej I vil tage, hvordan man slukker for vandet, for gassen og strømmen eller lignende.

Øv dig også i førstehjælp, så du er klar på at reagere, hvis der opstår en situation, hvor førstehjælp er vigtigt.

Lær varslingssignalet at kende

I Danmark har vi et varslingssignal, som de fleste af os efterhånden kender ret godt. Det bliver testet 1 gang om året, nemlig den første onsdag i maj kl. 12.00. Her lyder sirenerne i de større byer, og på nyere smartphones modtager man en notifikation.

Dette varslingssytem kan bruges til forskellige typer nødsituationer, som bl.a. dækker over eksplosion, ekstreme vejrforhold, krig, ulykker eller andre katastrofer.

Hvad der er vigtigt at vide om signalet er, at det har to forskellige typer sirener. Det ene er en varslingssirene, og den anden er et afvarslingssignal. Lær derfor forskellen på de to.

Lidt om varslingssignalet

Lyder varslingssignalet, så vil du høre at tonen stiger og hurtigt falder igen. Dette bliver gentaget fire gange og varer i alt 45 sekunder. Der bliver også sendt en notifikation på nyere smartphones, hvori der står informationer. Denne notifikation lyder uanset om du har din telefon på lyd eller lydløs.

Hvis du hører signalet, skal du:

  • Luk vinduer og døre
  • Gå indenfor
  • Afvente yderligere information

Afvarslingssignalet

Når en nødsituation er afværget, så vil afvarslingssignalet lyde. Dette består af en lang tone, som varer i 45 sekunder i alt. Forskellen på varslingssignalet er altså, at denne tone ikke stiger og falder.

Seneste indlæg